Direktør i AK-Samvirke, Verner Sand Kirk, er overrasket over, at kun 85 præmier er udbetalt. Tallene er foreløbige, men selv hvis det endelige antal fordobles eller sågar tredobles, ender akutjobordningen som en skuffelse, siger han:
»Hvis vi ikke kommer langt højere op, end det her tyder på, er akutjob en notorisk fiasko. Det er der ingen tvivl om. Og det er endnu værre end som så, fordi akutjob var med til at legitimere, at man ikke gjorde andet,« siger Verner Sand Kirk til Ugebrevet A4.
I oktober sidste år aftalte regeringen sammen med kommuner, regioner og arbejdsgivere, at ansættelse af en udfaldstruet dagpengemodtager i et akutjob ville udløse en bonus på enten 12.500 eller 25.000 kroner til virksomheden – alt efter om akutjobbet skulle vare i seks eller 12 måneder.
Formålet med den kontante bonus var, at få flere virksomheder til at ansætte ledige, der stod til at falde ud af dagpengesystemet.
Lederen af Dansk Metals a-kasse, Torben Poulsen, kritiserer virksomhedernes rolle.
»Det er dybt skuffende, at virksomhederne ikke har taget større ansvar for at tage de langtidsledige ind,« siger han til Ugebrevet A4.
Dansk Industri (DI) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) fastholder, at arbejdsgiverne har lagt mange kræfter i at få mange job slået op som akutjob.
Underdirektør i DI, Steen Nielsen, »mener bestemt, ordningen er en succes« og afviser, at de udfaldstruede dagpengemodtagere er blevet svigtet af arbejdsgiverne.
Chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen fra DA »vil ikke anbefale, at man laver en tilsvarende kampagne igen«, men påpeger samtidig, at det lave antal kontante bonusser skyldes, at de ledige ikke søgte akutjobbene, mens de kunne.
»For få akutjobbere var interesseret i de stillinger, som blev slået op som en del af kampagnen. Sådan ser vi det,« siger han.
I den otte måneders periode, hvor det var muligt at benytte ordningen, blev der opslået næsten 31.000 akutjob. Alene i den private sektor nåede man over 8.700 stillingsopslag, skriver Ugebrevet A4.
Akutjobordningen stoppede 1. juli i år.
