Det fremgår af den nødberedskabsplan, som lægerne har udarbejdet, og som svarer til den bemanding, der er i lægevagten på helligdage.
»Det vil være muligt at komme i kontakt med en læge, men det vil kun være beregnet til at tage sig af akut opstået sygdom,« siger formanden for de praktiserende læger Henrik Dibbern.
Systemet er opbygget sådan, at der vil være én læge for hver 20-25 praktiserende læge, som bliver tilbage og tager vagten. Det vil sige, at de enkelte, geografisk opdelte såkaldte lægelaug stiller med én læge, der fra sin egen praksis passer hele distriktet.
I lægelauget for Vesterbro og Kgs. Enghave er det for eksempel en læge i et lægehus på Vesterbrogade, som syge kan komme i kontakt med.
Oplysninger om hvilken læge man kan få kontakt til vil typisk fremgå af den enkelte kliniks hjemmeside, og flere lægelaug har også informeret om nødberedskabet i lokale medier.
»Vi er stadig bundet af vores aftale med regionerne frem til 1. september, og den siger, at vi skal sikre, at der er en navngiven afløser, når vi ikke selv er i klinikken. Og det gør vi så,« siger Henrik Dibbern.
Stormødet i Odense i dag med forventet deltagelse af 6.000-7.000 aktører - de praktiserende læger samt deres medarbejdere - finder sted i protest mod et nyt lovforslag, som lægger op til, at regionerne skal have mere indflydelse på aktiviteterne i almen praksis.
Lægerne mener, at de helt fratages deres medindflydelse på driften af deres egne klinikker, og at det vil give mindre tid til deres patienter.
