Kvinde svingede ind foran modkørende bilist i Fredericia

Der skete i eftermiddag et mindre færdselsuheld i Fredericia.

En 35-årig kvinde kom kørende ad Vestre Ringvej og i krydset ved Prangervej drejede hun til venstre - ind foran en modkørende bilist. Bilisterne ramte hinanden, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Kent Midtgaard, til dagens.dk.

Der var både ambulancer og politi på stedet. Ingen personer kom dog til skade, men der var børn på bagsædet i den ene bil.

Fredericia Brandvæsen blev sendt til stedet for at rydde op.

Alle fotos: Kasper Petersen, fredericiainfo.dk.

 

Dagens Gossip