Den bliver endnu ikke masseproduceret, men en ny bikini er - ud over at være praktisk til solbadning - også smart til dine gadgets.
Siden Solarcorterie.com tager imod ordre på en ny opfindelse: En bikini med indbyggede solceller.
I bikinien er desuden et usb-stik. I den kan man for eksempel tilslutte opladeren til mobilen eller iPod’en.
Bikinien bliver specialfremstillet, og der kommer også snart en version til mænd.
Der er en enkelt hage: Den holder ikke til vand, så du kan ikke dyppe dig i havet i den.