15 meter lade brændte i aftes på en landejendom på Godrumvej mellem Billund og Give.
- En glød fra et fyr startede branden i laden, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Svend Pedersen, til dagens.dk.
Brandvæsnet fik slukket branden - men måtte kort efter midnat en tur derud igen, da ilden blussede op igen. Så¨der blev efterslukket.
Der skete en del skader på cirka 15 meter af laden, oplyser politiet.
Ingen mennesker eller dyr var i fare ved branden.