En liste med 11 diagnoser udarbejdet af Lægeforeningen tilbage i 2011 er en af hjørnestenene i regeringens udspil til en ny sygedagpenge-model.
Men ifølge formanden for Lægeforeningens attestudvalg, Jette Dam-Hansen, var listen ment til et helt andet formål, end den bruges til nu.
- Vi står ved, at vi har været med til at lave listen. Men vi står ikke ved, at den er blevet lavet til det her formål, siger hun til Ritzau.
- Og det er vi selvfølgelig utilfreds med. Vi mener faktisk ikke, at listen kan bruges til det her formål, tilføjer formanden.
/ritzau/