Læserbrev: God og faglig forklaring på at vente med asfaltarbejde

Læserbrev af Knud Erik Langhoff (C), Formand for teknikudvalget i Kolding, Mariavej 9, 6091 Bjert.

Der er en rigtig god og faglig korrekt forklaring på at lade jorden i opgravningen sætte sig, inden afsluttende overflade asfaltbelægning lægges.

Udføres dette for tidligt, efter udgravninger, er der stor risiko for der sker skader, som medfører ujævn vej.

Jeg har som formand for Teknik udvalget det politiske ansvar, DF der har næstformandsposten i Teknikudvalget har også et ansvar.

Det er derfor helt uforstående at formanden for Dansk Folkeparti ikke kontakte Park og Vej, formand eller næstformand i Teknikudvalget direkte, fremfor at tilsvine en kommunal forvaltning og dermed dens medarbejdere, som ikke kan forsvare sig i pressen.

DF har været med i de seneste fire års budgetforlig i Kolding, hvor der ved flere lejligheder er reduceret i tildeling af penge til asfalt, for at fremme service på andre områder.

Som jeg læser formandens ”opstød”, ønsker DF at der afsættes større beløb til vejvedligeholdelse. Jeg glæder mig til ved de kommende budgetforhandlinger at modtage forslaget om dette fra. DF kan regne med min fulde opbakning, jeg ser rigtig gerne at vi øger indsatsen for at sikre vejkapital i Kolding.

 

Dagens Gossip