Læserbrev af Bent Riishuus Justesen, kandidat til Ældrerådet, Septembervænget 21, 6000 Kolding.
Alle på 60 år og derover kan stemme til Ældrerådet. Jeg vil opfordre alle til, at bruge deres stemmeret, så Ældrerådet får størst mulig vægt overfor politikere og embedsfolk.
Når jeg selv stiller op, er det fordi jeg gerne vil arbejde fore mere tid til omsorg for de svageste ældre både i hjemmeplejen og på plejecentrene.
Jeg vil også arbejde for, at tilbuddene om hjælp, til de der ikke kan bruge computer og internet, bliver udbygget.
Tal for Ældre Sagen siger, at omkring 350.000 ældre aldrig har brugt en computer. Dem må og skal vi tage hensyn til. De skal have lige så god vejleding og hjælp, som alle andre.
Derudover vil jeg arbejde for, at styrke det frivillige arbejde og forbedre rammerne for de mange der gør en stor indsats og ikke slet ikke kan undværes.