Ledigheden faldt igen en lille smule: 800 kom i arbejde

Skrevet af admin

06/01/2015

Dagens topnyheder

Ledigheden i Danmark ligger nogenlunde stabilt omkring fem procent.

Danmarks Statistik har opgjort fuldtidsledigheden for november til 131.100, hvilket svarer til et lille fald på 800 sammenlignet med oktober.

Men faldet er altså ikke nok til at ændre på ledighedsprocenten, der for fjerde måned i træk ligger på 5,0.

Og der er ikke meget, der tyder på, at ledigheden falder mærkbart over de kommende måneder, vurderer cheføkonom Jes Asmussen fra Handelsbanken.

- Ser vi fremad, er det vores forventning, at væksten i dansk økonomi endnu ikke er stærk nok til at skabe et mærkbart fald i ledigheden. skriver han i en kommentar.

/ritzau/