Lig skyllet op på dansk strand

En tysk turist fandt tirsdag formiddag liget af en mand liggende i strandkanten ved Botofte Strandvej på den østlige del af Langeland.

- Der er tale om en 68-årig fisker, der forsvandt i juli, fortæller vagtchef Lars Fredensborg fra Fyns Politi.

Den 9. juli om formiddagen sejlede fiskeren ud fra Spodsbjerg. Men da han ikke var kommet hjem ved middagstid, blev der slået alarm.

En storstilet eftersøgning blev sat i værk, men ud på eftermiddagen drev hans lille jolle i land ved Spodsbjerg.

Eftersøgningen med flere skibe og helikopter fortsatte til næste formiddag, da man opgav håbet om at finde ham i live.

- Ud fra hans påklædning og nogle personlige effekter, som han havde på sig, er vi sikre på, at det er den 68-årige, der nu er blevet fundet i strandkanten, siger Lars Fredensborg.

Den 68-åriges hustru er underrettet om, at han er fundet.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip