Litauere anholdt i Skive i bil proppet med tyvegods

Tre unge litauiske mænd blev natten til lørdag anholdt i Skive med bilen fuld af tyvekoster.

Politiet arbejder nu på at finde ud af, hvor tyvekosterne stammer fra. Desuden mener politiet, at mændene har et depot i området, som de bruger til at oplagre tyvekoster fra indbrud, indtil de bliver kørt ud af landet.

Tidligere på natten blev yderligere to litauere anholdt i Viborg. De havde tyvekoster fra mindst to indbrud i Viborg i deres bil. En tredje mand i bilen nåede at stikke af.

De i alt fem anholdte, der er mellem 21 og 27 år gamle, fremstilles lørdag i grundlovsforhør i Retten i Viborg.

- Vi håber at få dem varetægtsfængslet i fire uger, så vi får tid til at arbejde videre med opklaringen, siger vagtchef Knud Lauridsen, Midt- og Vestjyllands Politi.

De tre, der blev anholdt i Skive, har forklaret, at de lige var ankommet fra Litauen og var på vej til Norge.

- De har ikke kunnet forklare, hvad de lavede i Skive. Og inden de blev anholdt, forsøgte de at køre fra politiet og at smide deres gps ud ad vinduet, siger Knud Lauridsen.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip