Løkke: Retsforbehold skal til afstemning inden jul

Skrevet af admin

28/06/2015

Mest læste i dag

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil holde folkeafstemning om det danske retsforbehold inden jul, siger han ved præsentationen af regeringsgrundlaget.

Venstre blev tidligere på året enig med de øvrige EU-positive partier - SF, Socialdemokraterne, Radikale og Konservative - om at afstemningen senest skulle være afholdt inden udgangen af 1. kvartal 2016.

Partierne har ønsket et opgør med forbeholdet med den begrundelse, at Danmark fortsat skal kunne deltage i det europæiske politisamarbejde Europol.

/ritzau/