Tre lottospillere kan se frem til en god sommerferie. Jokeren blev udløst i lørdagens Lotto og der er nu 19,6 millioner kroner på vej til Valby. Kuponen er købt hos Kvickly Spinderiet i Valby.
To spillere ramte de syv vindertal i Lotto, og de kan begge nyde sommeren – og mere til – med 3,6 millioner kroner i lommerne.
Vinderspillene er købt hos henholdsvis Superbest i Præstø og Gl. Torv Minimarked i København.
De tre nybagte millionærer vil få tilbudt økonomisk rådgivning af Danske Spil.