Lukkelov giver discountboom

Søndagsåbent, længere åbningstider og tilbageholdende forbrugere skaber det største opbrud i dagligvarebranchen i mange år.

Liberaliseringen af lukkeloven vil flytte omsætning for flere milliarder kroner, og kæderne kæmper indædt om kunder og markedsandele, skriver Jyllands-Posten.

Discount brager frem og øger omsætningen. Udviklingen vil fortsætte, og taberne bliver de mindre supermarkeder, nærbutikker og kiosker. Hundredvis af den type butikker vil lukke, lyder vurderingen.

- Discountbutikkerne vil ifølge vores nyeste prognose i 2020 have 45 procent af salget af dagligvarer, siger Henning Bahr, administrerende direktør i Retail Institute Scandinavia.

- Det er samme niveau som Tyskland, og en langt højere andel, end vi spåede for et år siden, tilføjer han til Jyllands-Posten.

Coop har taget konsekvensen og omdanner 15 SuperBrugsen-forretninger til Fakta- butikker. Desuden er både Føtex og Dagli'Brugsen blevet tvunget til at sænke priserne, fordi man mistede kunder til discount.

- Indtjeningen er under pres i hele branchen, også i Dansk Supermarked, siger Mads Hvitved Grand, pressechef i Dansk Supermarked til Jyllands-Posten.

Detailhandelsekspert Bruno Christensen, direktør i Detailhandels Promotion, peger på, at indkøbsmønstrene er i opbrud.

- Jeg forventer, at der vil blive flyttet omsætning for to-tre milliarder kroner på grund af lukkeloven, siger han ifølge Jyllands-Posten.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip