Lukkeloven lukker landet

Den nye, liberale lukkelov tilgodeser de store varehuse i de store byer og lukker butikker i de mindre byer på stribe.

Det mener lektor Jørgen Møller, der på Aalborg Universitet forsker i land-distrikter, skriver Fyens Stiftstidende.

Han tøver ikke med at kalde lukkeloven for "en katastrofe" for de mindre bysamfund, der i løbet af de næste 10 år vil miste endnu mere af deres forretningsliv.

- Kiosker og mindre købmænd er allerede lukket på grund af den nye lukkelov, da de er de "svage" i forhold til de store kæder, som lettere kan tilpasse sig markedet. Derfor vil vi i løbet af de næste år se endnu flere små købmænd og kiosker lukke i de små byer, mener lektor Jørgen Møller.

I brancheorganisationen De Samvirkende Købmænd, som repræsenterer 1300 store og små købmandsbutikker, frygter direktør John Wagner også, at de bedre forhold for store varehuse vil lukke flere små lokale butikker.

- Jeg synes, lukkeloven medfører en beklagelig udvikling. For eksempel vil en forretning som Bilka i Odense, som nu kan holde søndagsåbent, flytte noget af handlen fra de mindre byer. Og det vil små, lokale kiosker og dagligvarebutikker mærke, siger John Wagner.

Ullerslev på Østfyn nær Nyborg er en af de byer, hvor man frygter lukkelovens konsekvenser. Her er der siden 1999 lukket syv

butikker, så der i dag er kun 10 tilbage i byen med næsten 2800 indbyggere.

Købmand Eggert Christiansen driver en af Ullerslevs tre dagligvareforretninger. Han regner med et tab på mellem fem og ti procent på grund af liberaliseringen af lukkeloven, og han tvivler på, at Ullerslev også har tre dagligvarebutikker om 10 år.

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip