Lundbeck tabte 153 millioner sidste år

2014 var ikke noget godt år for medicinalvirksomheden Lundbeck, der torsdag offentliggjorde sit årsregnskab.

Et fald i omsætningen på fem procent til 13,5 milliarder kroner og et resultat efter skat på minus 153 millioner kroner er facit efter et år med flere nyheder, der trækker i den gale retning.

For det første er patentet på antidepressivet Cipralex udløbet i Europa, ligesom alzheimer-midlet Ebixa nu også er udsat for konkurrence.

Desuden har selskabet nedskrevet godt 300 millioner kroner på udviklingen af Desmoteplase, som skulle modvirke slagtilfælde, men som nu er skrottet.

Alligevel ser bestyrelsesformand Håkan Björklund fortrøstningsfuldt på fremtiden, fordi der er sendt flere nye produkter på markedet på det seneste.

- 2014 har været et succesrigt år for Lundbeck med 39 lanceringer verden over. Vi vil fortsætte med at sende nye produkter på markedet, og vi har potentielt 50 nylanceringer på tapetet i 2015, siger han i en kommentar til regnskabet.

For 2015 venter Lundbeck en omsætning nogenlunde på niveau med sidste år.

Til gengæld er forventningen til resultatet før skat sænket fra 1,2 milliarder kroner i 2014 til et rundt nul.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip