Madonna: Jeg møder de forkerte mænd

Hun har haft et turbulent kærlighedsliv, den 56-årige kæmpestjerne Madonna.

Men som det gamle ordsprog lyder: Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, og det er meget muligt Madonnas livsfilosofi.

I en Q&A-session med hendes fans på Instagram under hashtagget #askmadonna, afslører den albumaktuelle stjerne nemlig, at hun blandt andet lader sig inspirere af sine ødelagte forhold.

- Hvor får du inspirationen fra til at skrive dine sange, spørger en fan, hvortil Madonna svarer:

- Ved at leve. Bare leve. Og ved at møde de forkerte mænd.

Madonna har senest været gift med filminstruktøren Guy Ritchie, med hvem hun har sønnen Rocco på 14 år. Deres ægteskab varede fra 2002 til 2008.

Også skuespilleren Sean Penn har været gift med "Like a Virgin"-hitmageren i fire år frem til 1989.

Siden har mænd som Dennis Rodman, Warren Beatty, Jesus Luz og Carlos Leon, som er far til hendes 18-årige datter Lourdes, været i kløerne på Madonna.

Madonna, der har været på hitlisterne de seneste tre årtier, har for nylig udgivet albummet "Rebel Heart". Hun gæster Danmark i november i forbindelse med hendes kommende turné.

Newspaq

.

Dagens Gossip