To mænd truede med at skyde en 11-årig pige i Slagelse

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi søger lige nu vidner til et overgreb mod en 11-årig pige i går aftes omkring klokken 18.

Pigen kom cyklende langs Idagårdsvej, da hun bliver stoppet af to mænd, der truer den lille pige:

- Da hun var ud for tunnelen, som fører til Ærøvej, blev hun passet op af to mænd. De to mænd truede med at skyde hende, samtidig med at de pegede på den 11-årige pige med en sort pistollignende genstand, mens de sagde, at hvis hun ikke gjorde, som de forlangte, ville de skyde, siger politiet.

Heldigvis stak mændene af, fordi der i det samme øjeblik kom et ældre ægtepar ud af tunnelen.

Politiet efterlyser nu mændene eller vidner, der kan lede dem på sporet af de to fyre, som sparsomt beskrives på følgende vis:

Den ene er mellemøstlig af udseende, 25 år og 175 cm høj, kraftig af bygning. Han talte dansk med accent og var iført mørkt tøj med hætte over hovedet.

Den anden beskrives som den første, men han havde også et tørklæde for underansigtet.

Ring 114, hvis du har set eller hørt noget.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip