Mand død efter slagsmål på værtshus i Frederikshavn

En 34-årig mand er død efter et værtshusslagsmål tidligt søndag morgen i Frederikshavn.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Henrik Bech.

Slagsmålet fandt sted på værtshuset "2 trin op". Her kom den 34-årige ved 04.15-tiden søndag morgen op at slås med flere andre personer.

Halvanden time senere - omkring klokken 05.45 - blev han fundet bevidstløs i gården bag værtshuset med skader i hovedet.

Det er endnu uvist, hvordan han havnede i gården.

Manden blev straks kørt til Aalborg Universitetshospital, hvor han søndag eftermiddag klokken 17.35 afgik ved døden.

Samme dag blev to mænd på 27 og 29 år anholdt på to forskellige adresser i Frederikshavn i forbindelse med slagsmålet.

De blev begge sigtet for vold og løsladt igen. Politiet skal nu vurdere, om sigtelsen skal udvides efter dødsfaldet.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip