Mand fængslet efter masseslagsmål på Strøget

Et masseslagsmål natten til lørdag i det indre København kunne være endt dødeligt, da en af slagsbrødrene trak en kniv under nævekampen.

En af de involverede er indlagt på Rigshospitalet til behandling for to dybe knivstik i baglåret.

En mand på 24 år blev kort efter slagsmålet anholdt i nærheden og sigtet for grov vold.

Han blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør, hvor dommeren fandt politiets mistanke mod ham så velbegrundet, at han blev varetægtsfængslet frem til den 3. januar.

- Manden havde to knive på sig, og han har skader, der godtgør, at han har noget med sagen at gøre, siger den centrale efterforskningsleder Sajjad Haider, Københavns Politi.

Slagsmålet, der omfattede en større gruppe unge mænd, fandt sted på hjørnet af Løvstræde og Købmagergade i Københavns indre by.

Politiet fik anmeldelse om det kort før klokken 0.30 natten til lørdag.

Både ofret, der er 25 år, og den formodede gerningsmand er kendt af politiet i forvejen.

Politiet har endnu ikke en forklaring på, hvad der udløste tumulten.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip