Mand i Fredericia ramt af skud

En 47-årig mand fra Fredericia er torsdag morgen fortsat i kritisk tilstand, efter at han onsdag aften blev ramt af et skud fra et haglgevær. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

- Vi leder i øjeblikket efter en mand, som, vi tror, har skudt ham. Men vi ved endnu ikke, om det var et vådeskud eller et bevidst skud, siger vagtchef Kristian Juliussen til Ritzau.

Politiet oplyser torsdag formiddag, at man efterlyser en navngiven mand, 35-årige Dennis Dam Schmidt, i forbindelse med sagen. En 41-årig mand er allerede anholdt i sagen.

Den 47-årige mand blev ramt i maven ved episoden, der fandt sted i en lejlighed på Falkevej i Fredericia og blev anmeldt klokken 18.27

Manden var på vej til en lejlighed i opgangen på Falkevej, hvor han skulle besøge Dennis Dam Schmidt, som ifølge politiet formentlig er en bekendt af manden.

På vej op ad trappen i opgangen blev den 47-årige ramt af et enkelt skud affyret fra et haglgevær. Skuddet ramte manden i mellemgulvet, og hans tilstand betegnes fortsat som kritisk.

I forbindelse med efterlysningen af Dennis Dam Schmidt advarer politiet mod, at man forsøger at kontakte ham, hvis man skulle træffe ham. Politiet kan ikke udelukke, at han er farlig.

I stedet henstiller politiet til, at man retter henvendelse til ordensmagten, hvis man skulle træffe Dennis Dam Schmidt.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip