Mand kylet ud fra anden sal på Vesterbro

I forbindelse med et "formodet drikkelag" blev en mand torsdag aften smidt ud af vinduet fra en lejlighed på 2. sal og faldt derefter ned på brostenene foran værtshuset Café Guldregn, der ligger på Vesterbro i København.

Trods det dramatiske fald er manden tilsyneladende ikke kommet noget alvorligt til, oplyser politiet.

- Han har skader i ansigtet, men er derudover sluppet uskadt, fortæller den centrale efterforskningsleder Emil Jensen.

Episoden fandt sted ved 22.30-tiden torsdag aften på Oehlenschlægersgade, hvor lejligheden og værtshuset ligger.

- Vi får en melding om, at der ligger en mand på gaden og bløder, fortæller efterforskningslederen fra Københavns Politi.

- Da vi kommer derud fortæller han, at han er blevet smidt ud fra lejligheden. Deroppe finder vi en ophidset mand med blod på hænderne, tilføjer Emil Jensen.

Denne formodede gerningsmand, som er 48 gammel, blev derefter taget med på politistationen, hvor han natten til fredag har siddet til afhøring.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip