Mand skyder og kaster granat mod Erdogans kontor

Det tyrkiske politi har anholdt en mand, der begik et fejlslagent angreb nær præsident Recep Tayyip Erdogans kontor i Istanbul. Ved angrebet blev to granater kastet mod politifolk uden for det osmanniske præsidentpalads.

Politichef Selami Altinok siger, at angrebet blev udført af en mand, som er mistænkt for at tilhøre en terrorgruppe.

- To håndgranater blev kastet mod politifolk i tjeneste, men de eksploderede ikke. Manden blev hurtigt overmandet, siger Altinok og understreger, at ingen kom noget til.

Politiet udelukker, at angrebet var rettet mod Erdogans person.

Lokale medier siger, at den tyrkiske leder ikke var på sit kontor, der ligger i et anneks ved det historiske Dolmabahce-palads, hvor Mustafa Kemal Atatürk, grundlæggeren af det moderne Tyrkiet, døde i 1938.

Myndighederne har ikke oplyst detaljer om den anholdte eller om motiverne til hans handling.

Politiet siger, at manden ud over granater var bevæbnet med "en meget gammel maskinpistol" og en almindelig pistol.

Politiet destruerede efterfølgende granaterne i en kontrolleret eksplosion, oplyser tv-stationen NTV.

60-årige Erdogan, som var Tyrkiets premierminister fra 2003 til 2014, blev sidste år valgt til præsidentposten.

Ved samme lejlighed blev præsidentens rolle ændret fra at være en ceremoniel post til at blive landets mest magtfulde position.

Recep Tayyip Erdogan beskyldes i stigende grad for magtarrogance.

/ritzau/AFP

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip