Hårrødderne i A.L. Passagen i Kolding var i nat udsat for et indbrud.
En beboer i området hørte ved 3.30-tiden, at det puslede ved døren. Vidnet så en mand gå fra stedet og ud i gågaden. Men kort efter vendte manden tilbage og kom kort efter kørende med en trækvogn, hvor der var hvide æsker i.
- Det viser sig, at manden i mellemtiden havde begået indbrud hos Hårrødderne, fortæller Poul Steffensen fra lokalpolitiet i Kolding til dagens.dk.
Hvor meget der er stjålet er ikke oplyst.
Indbrudstyven var iført sorte joggingbukser og en sort hue.
Foto. Dreamstime.com (Arkivfoto).