Mand truer med selvmord og redder anden mand fra at drukne

Det var i hvert fald tilfældet, da en mand i London onsdag truede med at begå selvmord ved at springe ud fra London Bridge. Både politiet og en redningsbåd blev nemlig kaldt til stedet, og da sidstnævnte ankom, fandt redningsfolkene en anden mand i vandet, der var tæt på at drukne. Det skriver The Telegraph.

Manden blev trukket ned af sit tunge, våde tøj og havde svært ved at holde hovedet oven vande. Han led af hypotermi og var forvirret over, hvordan han var endt i situationen.

»Selv om han virkede opmærksom og talte med mandskabet, var han undskyldende og usikker på, hvem han var, og hvordan han var endt i floden,« siger Toni Scarr, et medlem af redningsfolkene på båden, til The Telegraph.

Redningsmandskabet vurderer, at manden ville være druknet, hvis ikke redningsbåden tilfældigt var kommet forbi.

Mens manden i floden blev reddet op, overbeviste politiet på broen den selvmordstruede mand om ikke at springe.

 

Dagens Gossip