Matti Breschel drømmer om de helt store sejre

17/09/2012 16:40

Newspaq

Nyheder
Cykelrytteren Matti Breschel har store ambitioner for de næste to år, hvor han skal køre for Bjarne Riis' cykelhold, Saxo Bank-Tinkoff Bank. - Drømmen om at blive verdensmester eller vinde en klassiker, den er der helt sikkert, siger han. Danskeren, som i de seneste to sæsoner har kørt for hollandske Rabobank, tager dog tingene skridt for skridt. - Det kan godt være, at jeg starter i de lidt mindre cykelløb. Det er ikke meget, jeg har vundet de seneste år, og man skal jo starte et sted, siger han. Matti Breschel kørte for Bjarne Riis' cykelhold til og med 2010-sæsonen, hvor han vandt VM-bronze på landevej i 2008 og VM-sølv i 2010. Dengang lagde han ikke låg på sine store ambitioner, men blandt andet på grund af en drilsk skade har han ikke opnået den helt store triumf. - Jeg har også lært, at man skal passe på, hvad man siger. - Selvfølgelig har jeg en drøm om at vinde en klassiker. Jeg tror også, at det er realistisk, og jeg tror, at Bjarne kan give det sidste pust, siger Matti Breschel. - Der er store planer og ambitioner for holdet, og dem er jeg nok med i. Jeg tror, at forventningerne er høje, siger danskeren. Selvom resultaterne hos Rabobank ikke er blevet som håbet, fortryder Matti Breschel ikke, at han for to år siden valgte at skifte til holdet. - Jeg ved ikke, om jeg er blevet en bedre cykelrytter, men jeg har fået noget mere erfaring og set, hvordan Rabobank arbejder. - Jeg har haft det, folk kalder en kaptajnrolle, men skaden sidste år tog rigtig lang tid. Det var hårdt, siger han.

Mest læste i dag

Cykelrytteren Matti Breschel har store ambitioner for de næste to år, hvor han skal køre for Bjarne Riis' cykelhold, Saxo Bank-Tinkoff Bank.

- Drømmen om at blive verdensmester eller vinde en klassiker, den er der helt sikkert, siger han.

Danskeren, som i de seneste to sæsoner har kørt for hollandske Rabobank, tager dog tingene skridt for skridt.

- Det kan godt være, at jeg starter i de lidt mindre cykelløb. Det er ikke meget, jeg har vundet de seneste år, og man skal jo starte et sted, siger han.

Matti Breschel kørte for Bjarne Riis' cykelhold til og med 2010-sæsonen, hvor han vandt VM-bronze på landevej i 2008 og VM-sølv i 2010.

Dengang lagde han ikke låg på sine store ambitioner, men blandt andet på grund af en drilsk skade har han ikke opnået den helt store triumf.

- Jeg har også lært, at man skal passe på, hvad man siger.

- Selvfølgelig har jeg en drøm om at vinde en klassiker. Jeg tror også, at det er realistisk, og jeg tror, at Bjarne kan give det sidste pust, siger Matti Breschel.

- Der er store planer og ambitioner for holdet, og dem er jeg nok med i. Jeg tror, at forventningerne er høje, siger danskeren.

Selvom resultaterne hos Rabobank ikke er blevet som håbet, fortryder Matti Breschel ikke, at han for to år siden valgte at skifte til holdet.

- Jeg ved ikke, om jeg er blevet en bedre cykelrytter, men jeg har fået noget mere erfaring og set, hvordan Rabobank arbejder.

- Jeg har haft det, folk kalder en kaptajnrolle, men skaden sidste år tog rigtig lang tid. Det var hårdt, siger han.