Mere SAS-ballade: Chefer scorer kæmpebonusser

Mens de ansatte måtte acceptere lavere løn, så fik 15 udvalgte ledere i SAS en halv årsløn i bonus for at blive i luftfartsselskabet gennem krisen. Det vækker harme blandt de ansatte i SAS, skriver den norske netavis VG.

- Det har vagt stærke reaktioner, og sagen vil formentlig eksplodere i Sverige, når den bliver kendt, siger tillidsmand Stig Lundsbakken fra SAS Norge til VG.

- Vi havde et møde med vores ledelse tirsdag, hvor de bekræftede, at en håndfuld nøglepersoner har fået nye kontrakter med højere lønninger, tilføjer han.

Stig Lundsbakken repræsenterer 1150 ansatte i blandt andet SAS Ground Handling (SGH).

- De får altså et kraftig lønhop, mens vores medlemmer risikerer at skulle gå ned i løn og miste deres arbejde. Det kan vi ikke acceptere, siger Stig Lundsbakken.

Han kræver derfor at få at vide, hvilke ledere, der har modtaget den store bonus, og ikke mindst hvem, der har besluttet at uddele dem. Og tilliden til ledelsen er nu helt i bund, lyder det fra den norske tillidsmand.

- Vi er meget åbne over for at samarbejde med ledelsen om at redde SAS ud af krisen, men vi kan ikke gå med til besparelser og afskedigelser med ledere, som ikke forstår hvor uhyre dumt, det er at give nogen udvalgte højere løn for at være med gennem krisen, siger Stig Lundsbakken.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip