Mester sprang af cyklen og fangede øl-kaster

Der er grænser for, hvor langt ens tålmodighed rækker i forhold til at blive overhældt med øl, når man kører cykelløb. For den belgiske mester i cyklecross, Sven Nys, går den grænse ved syv.

På en mudret bane i belgiske Loenhout 28. december var Sven Nys travlt beskæftiget med at begrænse sit tidstab til den førende rytter i løbsserien BPost Bank Trophy, Niels Albert, da han gang på gang - samme sted på ruten - blev udsat for angreb med krus af skummende øl.

- Jeg kunne have fortsat min jagt, men jeg havde fået nok, siger Sven Nys til Sporza ifølge cyclingnews.com.

Da belgieren den syvende gang mærkede et øl-krus ramme sit ben, hoppede han af cyklen og pilede ud i menneskemængden for at fange den frække tilskuer.

- Jeg havde forberedt det. Hvis han kastede igen på syvende omgang, ville jeg ikke lade det passere i stilhed.

Sven Nys fangede tilskueren, holdt aggressionerne inde og spurgte ham i stedet, hvorfor han gjorde det.

- Han undskyldte, men sagde ikke mere end "undskyld". Han var tydeligvis ret fuld. Jeg blev ikke aggressiv. At kaste øl hører ikke hjemme i cyklecross. Vi er ikke dyr. Den syvende gang var jeg træt af det. Alle fortjener lidt respekt, siger Sven Nys.

Sven Nys gennemførte ikke løbet og tabte derfor fem minutter i det samlede klassement, hvorfor Niels Albert nu ligger komfortabelt i spidsen.

Nys har vundet serien otte gange, og et af løbene er opkaldt efter ham.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip