Mick Jagger talte dansk fra Roskilde-scenen

"Loppemarked", "trommeslager" og "smukt" var bare nogle af de ord, som den legendariske rockstjerne Mick Jagger havde lært sig, inden han torsdag aften gik på scenen på årets Roskilde Festival.

Året var 1965, da Rolling Stones første gang gav koncert i Danmark. Om Mick Jagger har øvet sig på sit danske siden, er ikke til at vide, men faktum er, at det aldrende rockikon imponerede flere gange torsdag aften, da Rolling Stones gav koncert.

- Vi er stolte over at spille på den berømte Roskilde Festival for første gang, sagde Mick Jagger på dansk fra scenen.

Og der var samtidig ros til Roskildes publikum.

- I synger smukt, råbte Mick Jagger på dansk, og havde også en bemærkning til sin bandkollega, Ronnie Wood:

- Har du købt dine sko på loppemarked, spurgte han på dansk med klingende accent og til stor morskab for publikum.

Der var fyldt godt op foran Orange Scene, hvor bandet gik på klokken 22.00 torsdag aften. Her blev spillet flere store hits, blandt andet "Gimme Shelter", "Wild Horses" og "Start Me Up".

Da koncerten var forbi, sluttede Mick Jagger også på dansk.

- Tak, tak Danmark og godnat, sagde han.

Newspaq

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip