Møgbeskidt: Landsdækkende kantine-firma får bøde og påbud efter skandale-kontrol

Mejeri-medarbejdere hos Arla i Christiansfeld skal måske til at overveje selv at tage madpakker med. Ihvertfald har Fødevarestyrelsen under et kontrolbesøg hos mejeriets kantine-leverandør DinnerDeluxe netop konkluderet, at kantinemaden både blev tilberedt i møgbeskidte omgivelser og opbevaret ved alt for varme temperaturer.

DinnerDeluxe leverer kantinemad og catering over hele landet. 

- Virksomheden opbevarede smørrebrød og sandwich i kølemontre ved 10,8 grader, lyder det i kontrolrapporten.

Risiko for forurening af fødevarer
Og i køkkenet stod det endnu værre til.

- I produktionsområdet fremstod låger på skabe og kølemontre med snavsede belægninger, såvel udvendig som indvendig. Lamper og hylder over produktionsbordet, hvor der håndteres uemballerede fødevarer, fremstod med synligt snavs og støv med risiko for forurening af fødevarer.

Også opvaskeområdet, køleskabene, hylder og lister i hele køkkenet var alle sorte af belægninger og med aftryk af sorte hænder, konkluderer Fødevarestyrelsen.

Det er alle forhold, der har nu resulteret i et påbud og en bøde på 5000 kroner til kantine-virksomheden DinnerDeluxe, der er i gang med at undersøge, hvordan det kunne gå så galt i køkkenet.

Det er gået helt galt
- Jeg er rigtig ked af, at det var så grelt, da Fødevarestyrelsen kom på besøg. Det er åbenlyst, at det er gået helt galt, fortæller direktør i DinnerDeluxe, René Laursen, til Dagens.dk.

Han har nu hyret firmaet Fødevaregruppen, der allerede har rettet op på procedurerne. Virksomheden skal fremadrettet holde kontrol og sørge for, at alt er rent.

- Og så skal de ansatte følge de rengørings- og egenkontrolprocedurer, der nu en gang er, siger direktøren til Dagens.dk.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip