Morgenthaler udnævnt til professor på Designskolen

Anders Morgenthaler, der er kendt for internet-tegneserien Wulffmorgenthaler sammen med Mikael Wulff, er blevet udnævnt til adjungeret professor på Designskolen Kolding.

Anders Morgenthaler er uddannet fra Designskolen Kolding og Filmskolen i København.

Han har været studievært i DR's børne-tv-serie KatjaKaj og BenteBent, og har instrueret adskillige musikvideoer, blandt andet for Kashmir og Superheroes. I 2006 fik han spillefilmsdebut som instruktør på filmen Princess. Samme år fik han Nordisk Film Prisen.

I september 2006 stiftede han sammen med Sarita Christensen mediehuset Copenhagen/Bombay. Han lavede animationsfilmen Æblet & ormen i 2009.

Mandag den 28. april holder han sin tiltrædelsesforlæsning på Designskolen Kolding.

 

Dagens Gossip