Musikerdatter dratter om på scenen

Gæsterne på Cafe Carlyle i New York fik sig sig noget af en overraskelse, da de lørdag aften var mødt op for at se Alexa Ray Joel give koncert.

Den 28-årige sangerinde, som er datter af musiker Billy Joel og supermodel Christie Brinkley, mistede nemlig bevidstheden midt under koncerten og faldt livløs sammen på scenen. Det skriver People.com.

Sangerinden blev hurtigt kørt på skadestuen på New York Presbyterian Hospital, hvor hun fik diagnosen vasovagal synkope - en tilstand, der forhindrer blodet i at flyde til hjernen og medfører besvimelse. Det oplyser en talsmand til People.

Alexa Ray Joel forsikrer nu sine fans om, at hun er tilbage i fin form og ikke får brug for nogen form for behandling.

- Jeg var meget begejstret for min turné og havde sat mig for, at afslutte den med et brag, men det var ikke lige det her, jeg havde i tankerne, siger sangerinden og fortsætter:

- Jeg håber, jeg får mulighed for at gøre det godt igen, for I var et vidunderligt publikum. Tusind tak for al jeres bekymring.

Ifølge Joels talsmand var sangerinden allerede utilpas inden koncerten, men valgte at gå på scenen alligevel.

Newspaq

 

Dagens Gossip