Det er alt andet end morsomt at lide af Cotards syndrom. Populært kaldes lidelsen bare 'zombie-syndromet', og så er der lagt i kakkelovnen til en pæn portion skræk og rædsel.
Sygdommen giver dig vrangforestillinger, der - som ramt af lynet - får dig til at tro, at du er død.
- Det er meget mærkeligt. Personerne oplever, at de pludselig er døde. De ser ingen anledning til at spise eller børste tænder – de er jo døde, siger Anders Helldén til det svenske MetroXpress.
SE OGSÅ: Gådefuld lidelse: Man kan ikke styre sin venstre hånd
Anders Helldén arbejder som farmakolog ved Karolinska Universitetshospital i Solna nord for Stockholm.
Sammen med kollegaen Thomas Lindén, der er neuropsykiater ved Sahlgrenska Universitetshospital, har han kigget nærmere på den bizarre lidelse.
De har opdaget, at personer, der spiser acyclovir, som er et aktivstof i herpesmedicin mod nedsat nyrefunktion, i sjældne tilfælde kan udvikle Cotards syndrom.
Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning
'Zombie-syndromet' forsvinder igen, når patienterne får dialyse, hvor affaldsstoffer og overflødig væske fjernes fra blodet.
Sygdommen er opkaldt efter den franske neurolog Jules Cotard.