»Der er ikke noget quick fix. Det er umådeligt vanskeligt, og det er ikke noget, man kan regulere på centralt,« siger professor Bent Greve fra Roskilde Universitet.
Mogens Nygaard Christoffersen, seniorforsker ved SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, mener, der er brug for økonomisk sikkerhed, hvis fødselstallet skal stige.
»Folk holder sig tilbage med at få børn, fordi de er usikre på deres økonomi. Hvis de unge under uddannelse var sikre på at kunne få arbejde bagefter, vil de også turde sætte børn i verden tidligere. Hvis man ikke kan give dem en økonomisk sikkerhed, må man se i øjnene, at fødselstallet bevæger sig i bølger,« siger han og uddyber:
»Hvis man har en økonomisk kompensation, så der er en sikkerhed, så kan det betyde noget. Man det nytter ikke, at det bare er tilskud, som falder væk næste år - det kan folk jo ikke basere sig på,« siger Mogens Nygaard Christoffersen.
Bent Greve mener ikke, økonomien er så afgørende for fødselstallet. Det handler derimod om at gøre det muligt at få arbejds- og familieliv til at hænge sammen.
»Hvis vi overhovedet skal gøre os håb om, at folk vil få flere børn, så skal de være sikre på, at de kan have et godt arbejds- og familieliv på nogle fornuftige vilkår. Det er det eneste, der kan bidrage til, at folk får flere børn,« siger han og uddyber:
»Der er brug for en arbejds- og familiepolitik, der gør, at det offentlige sørger for gode daginstitutioner til en rimelig pris, og at virksomhederne har en personalepoltik, der gør, at forældre synes, de kan kombinere arbejds- og familieliv på en god måde«.
I andre lande - for eksempel Frankrig - har politikerne for år tilbage indført ordninger, der gør det mere økonomisk fordelagtigt at få børn.
»De tiltag har ikke påvirket fødselsraten,« siger Bent Greve.
