»Udfordringen med den her ordning ligger i, at man ikke må tilskudsfodre i henhold til Naturbeskyttelsesloven, men at der omvendt heller ikke er nok energi til dyrene alene ved græsning af arealerne, som typisk ikke har en så høj kvalitet. Derfor er det svært at leve op til den kontrakt, man har med staten om naturbeskyttelse uden at gå på kompromis med dyrenes vækst,« siger Mogens Vestergaard, sektionsleder på Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet i Foulum.
Han bakkes op af agronom Per Spleth, Videncentret for Landbrug, der fortæller, at naturpleje især kan have konsekvenser for kalve, fordi ammekøernes mælkeproduktion falder på grund af arealernes svingende kvalitet.
»Det er en naturlig reaktion fra koens side. Kalven får derfor ikke så meget mælk og vokser ikke, som den skal. Den begynder måske endda at græsse tæt på kokasser og får større risiko for at få parasitter, som kan gå i leveren og ødelægge næringsoptagelsen,« siger Per Spleth.
Ifølge Mogens Vestergaard bør man give forpagterne mulighed for at tilskudsfodre i et passende omfang.
»Man laver foderpladser flere steder i vores natur til fasaner, rådyr og kronvildt. Så vi regulerer jo allerede, når man taler om vores såkaldte vilde dyr. Dem vil vi gerne hjælpe, så de ikke bliver helt udsultede. Derfor bør vi måske også give lov til at give en passende suppleringsfodring i nogle perioder, når det gælder naturplejearealerne,« siger Mogens Vestergaard. Han vurderer, at det kan blive svært at imødekomme det politiske ønske om at udbrede naturplejeordningen under de nuværende forhold:
»Rigtig mange landmænd og kvægbrugere vil mægtig gerne deltage i ordningen, men de oplever til en vis grad et svært bureaukrati og et dilemma i forhold til fodringen.«
Hos Naturstyrelsen, som udlejer naturplejearealerne, afviser man, at det er naturbeskyttelsesreglerne, der giver problemer.
»For at øge biodiversiteten og ikke mindst for at leve op til de beskyttelseskrav, der er i EU-lovgivningen omkring bevaring af naturen, så tillader Naturstyrelsen generelt ikke, at der tilskudsfodres på næringsfattige arealer. Og hvis man har forædlede ammekøer med kalve gående på et areal, der ingen næring har, så kan dyreejeren have et problem. Men der er mange andre driftstyper,« siger Peter Ilsøe, vicedirektør hos Naturstyrelsen.«
»Jeg kan godt se problemet for den enkelte, men det skyldes i så fald, at man har fået indrettet sig forkert. Dilemmaet opstår kun, når man har et ønske om en højproduktivitet på et lavproduktivt areal, og det har aldrig været Naturstyrelsens formål at producere oksekød,« tilføjer han.
