NCC igangsætter nyt kontorprojekt i Vallensbæk

Vallensbæk Company Park er udviklet af NCC i flere etaper. De to første etaper, der blev afsluttet i hhv. 2009 og 2011, er fuldt udlejet og solgt til Saremo Properties. Det aktuelle projekt udgør den tredje etape og har pt. en udlejningsgrad på 50 procent. Bygningen vil stå klar til indflytning i maj 2015.

- Vi er glade for, at vi med to stærke lejere nu er i stand til at udvikle den tredje etape i Vallensbæk Company Park. NCC Property Development er blevet en førende aktør på det nordiske marked ved at tilbyde kontorer, der forbedrer vores kunders forretning i kombination med et stærkt fokus på bæredygtighed, både ud fra et miljømæssigt, økonomisk og socialt perspektiv, siger Marius Møller, administrerende direktør, NCC Property Development.

Vallensbæk Company Park ligger umiddelbart ud til motorvej E20, hvilket bl.a. giver lejerne en virkelig god eksponering. Derudover er der kun 10 minutters kørsel til Københavns centrum. Alle kontorbygninger i Vallensbæk Company Park er bygget som Company Houses med en bred vifte af fælles faciliteter for lejerne som reception, mødelokaler og kantine.

Vallensbæk Company House III bliver miljøcertificeret efter DGNB-systemet med karakteren ’Sølv’.

Der er endnu mulighed for igangsætning af 7-9.000 kvadratmeter kontor i Vallensbæk Company Park, fordelt på yderligere 1-2 etaper.

 

Dagens Gossip