Ngo: Politisk uro i Burundi har dræbt mindst 70

Mindst 70 mennesker er dræbt, 500 såret og over tusind fængslet i forbindelse med de politiske uroligheder, der i de seneste uger har præget Burundi.

Det oplyser en menneskerettighedsgruppe i det centralafrikanske land.

Burundi har været ramt af politiske uroligheder siden slutningen af april, hvor landets præsident, Pierre Nkurunziza, meddelte, at han vil genopstille til en tredje embedsperiode.

Det er i strid med forfatningen og en krænkelse af den fredsaftale fra 2006, der afsluttede 13 års borgerkrig i landet, siger hans politiske modstandere.

Derfor har oppositionen været på gaden i protest mod præsidentens beslutning, og politiet har slået hårdt ned på demonstranterne.

- Vi har identificeret 70, der er blevet dræbt, først og fremmest af kugler, men også af granater. Størstedelen er civile, men der er også politi og soldater iblandt, siger Pierre-Claver Mbonimpa, der er leder af den fremtrædende menneskerettighedsgruppe Aprodeh i Burundi.

- Der er også omkring 500, der er såret af kugler, granater og sten. Af dem er 50 stadig på hospitalet, siger han.

Efter planen skal parlamentsvalget i Burundi finde sted den 29. juni. Et par uger senere, den 15. juli, skal der være valg til præsidentposten.

Urolighederne i landet har sendt over 100.000 mennesker på flugt til Burundis nabolande, viser opgørelser fra FN.

Tidligere har FN-kilder sagt, at FN har talt sig frem til mindst 50 mennesker, der er blevet dræbt under demonstrationerne. I dette tal er ikke medregnet de ofre, der er døde eller sårede i en række granatangreb.

/ritzau/AFP

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip