Stortinget i Norge har vedtaget, at det norske mål for klimaneutralitet fremskyndes fra 2050 til 2030. De to regeringspartier Høyre og Fremskrittspartiet stemmer imod.
Stortinget trodsede kraftige advarsler fra den konservative klima- og miljøminister, Vidar Helgesen, som mener, at det bliver alt for dyrt for Norge at stramme sit klimamål.
I vedtagelsen pålægger Stortinget regeringen, at Norge skal være klimaneutral allerede 1. januar 2030. Det er 20 år tidligere end det oprindelige mål.
54 stemte for forslaget, mens 47 var imod.
- Det er ærgerligt, at regeringspartierne er hoppet fra den enige fløj. Vi ville gerne have haft så bredt et flertal som muligt, siger Terje Aaslan fra Arbeiderpartiet.
Klimaneutralitet betyder ikke, at Norge ophører med at slippe klimagasser ud, men at Norges udslip skal opvejes ved at finansiere tilsvarende store nedskæringer i andre lande.
Det kan blandt andet være gennem kvoteopkøb.
Men det kan også anspore Norge til at tage yderligere initiativer til at bremse udslippet af klimagasser.
Miljø- og klimaminister Vidar Helgesen siger dog, at det kan blive en dyr fornøjelse, hvis Norge bliver klimaneutral gennem kvotekøb. 20 milliarder norske kroner årligt fra 2030 kan prisen blive, siger ministeren og henviser til beregninger fra Det Internationale Energiagentur (IEA).
- Dette regnestykke er behæftet med usikkerhed, påpeger Helgesen.
Ministeren mener derfor, at der er behov for yderligere undersøgelser, før man beslutter at fremrykke klimamålet.
Allerede i et forlig i 2008 lød det fra de norske partier, at man kunne fremrykke målet til 2030, hvis der kom en "global og ambitiøs klimaaftale, hvor også andre industrialiserede lande påtager sig store forpligtelser".
Et flertal i Stortinget mener, at sidste års klimaaftale i Paris opfylder de vilkår. Men det er endnu for tidligt at konkludere, mener Høyre og Fremskrittspartiet.
Samtlige partier i Stortinget har dog tirsdag nikket ja til at ratificere Paris-aftalen. Det endelige ja til aftalen ventes formelt at falde 20. juni.
/ritzau/NTB
