Nu kommer vinteren: Op til ti centimeter sne fra torsdag

På torsdag kan du godt finde halstørklæde, handsker og hue frem. Da får vi den første snert af vinter at mærke, skriver BT.

- Torsdag tiltager nordvinden, og så falder temperaturen, og så bliver det simpelthen hundekoldt, siger TV2-vejrets meteorolog Mikael Jarnvig og tilføjer, at det bliver så koldt, at det vil føles som minus ti grader.

Temperaturen vil ligge omkring to plusgrader, men da det vil blæse meget, så vil det føles meget koldt.

Torsdag vil også byde på denne vinters første sne, hovedsageligt i Østjylland, Nordsjælland, på Nordfyn, Lolland-Falster og Bornholm. Der kan falde op til ti centimeter sne.

I følge TV2 Vejret vil vinteren hænge ved i hvert fald resten af ugen.

Foto: falck.dk (Arkivfoto).

 

Dagens Gossip