Anders Breivik.
En ny rapport fra de to psykiatere Terje Tørrisen og Agnar Aspaas afslører, at Anders Breivik er tilregnelig.
Det betyder, at den 33-årige terrortiltalte mand kan idømmes en ren fængselsstraf, hvis retten i Oslo altså vælger at følge psykiaternes undersøgelse af Breivik.
Den nye konklusion strider ellers mod en tidligere undersøgelse der fastslog, at Anders Breivik var utilregnelig, og derfor skulle idømmes en forvaringsdom.
De nye oplysninger kommer fra flere ugers studie af Breivik, der blev fulgt nøje i alt hvad han foretog sig.
Anders Breivik er tiltalt for at have dræbt otte mennesker med en bombe i det centrale Oslo den 22. juli 2011, og kort tid efter at have skudt 69 mennesker på øen Utøya.