Nybyggerne Anne og Simon har overtaget huset

Anne og Simon, der i december vandt et typehus i TV2-konkurrencen "Nybyggerne", er overtog fredag huset i Vonsild, i den sydlige del af Kolding, skriver tvtid.dk.

Først fire måneder efter de vandt det hus, som de havde bygget og indrettet indvendigt, har de fået papirer på huset.

- Nu flytter vi ind, og så må vi se, hvad der sker. I første omgang skal vi have ordnet alle de ting, som vi ikke fik lavet ordentligt under optagelserne. Det hele gik jo rigtig hurtigt, og vi er meget perfektionistiske med, at der ikke skal være nogle halve løsninger i huset. De kedelige ting som fodlister og den slags har vi sat håndværkere i gang med, siger Anne Halskov til tvtid.dk.

Anne og Simon, der bor til leje i Kolding, flytter snart ind i Vonsild sammen med sønnerne Storm og Viggo-Lui. I første gang bliver det dog uden naboer, da de tre andre huse fra "Nybyggerne" endnu ikke er solgt.

Huset i Christiansmindeparken i Vonsild har en værdi på 2,2 millioner kroner.

 

Dagens Gossip