Øget lærertid på skolen sparer kommuner penge

11/09/2012 14:30

Newspaq

Nyheder
Mindre tid ved skrivebordet hjemme i privaten og mere tid ved katederet på skolen. Aarhus Kommmunes beslutning om, at lærerne skal bruge mere tid på skolen, følger i kølvandet på en række andre kommuner. Ude i landets kommuner giver det god mening, at lærerne bruger mere tid på skolen. Der er penge at spare på kommunalbudgettet og børnene får mere undervisning. Det fortæller formand for Børne- og Uddannelsesudvalget i Sønderborg Kommune Tage Petersen (V). - Vi synes, at det var fair nok, at vi fik mere undervisning for pengene. Vi kunne se, at vi lå i den nedre ende i forhold til andre kommuner i forhold til undervisningstid, siger han til Newspaq. Beslutningen om at holde lærerne mere på skolen sparer også de godt 76.000 indbyggere i kommunen for mange penge hvert år. - Det handlede også om økonomi i sidste ende. Det endte med, at vi kunne spare syv millioner kroner årligt, siger Tage Petersen. Længere mod nord i Herning Kommune har man også haft penge i baghovedet som argument for at få mere lærertid på skolerne. Men kvaliteten i mere undervisningstid spiller også ind. - Flere timer betyder flere penge, men vi har en en målsætning om, at flere skal have en ungdomsuddannelse, så mere undervisning giver helt sikkert mere kvalitet, siger formand for Børne- og Familieudvalget i Herning Kommune, Joan Hansen (V). Tager man turen til landets tredjestørste kommune Odense, så er man åben om, at der er tale om en spareøvelse. - Med den økonomi vi har skal vi hele tiden tænke over, hvordan vi får mest folkeskole for pengene. Kan vi lave aftaler, der sikrer at vi får mere lærer for pengene, så er det klart, at vi går efter det, siger medlem af Børn- og Ungdomsudvalget i Odense Kommune Tim Vermund (S). - Vi skal hele tiden arbejde med den øvelse, at vi er i krisetider hvor vi skal spare penge, men stadig opretholde en god folkeskole og et godt arbejdsmiljø for lærerne, siger Tim Vermund. I Odense Kommune har man fyret op mod 100 lærere alene i år.

Mest læste i dag

Mindre tid ved skrivebordet hjemme i privaten og mere tid ved katederet på skolen.

Aarhus Kommmunes beslutning om, at lærerne skal bruge mere tid på skolen, følger i kølvandet på en række andre kommuner.

Ude i landets kommuner giver det god mening, at lærerne bruger mere tid på skolen.

Der er penge at spare på kommunalbudgettet og børnene får mere undervisning. Det fortæller formand for Børne- og Uddannelsesudvalget i Sønderborg Kommune Tage Petersen (V).

- Vi synes, at det var fair nok, at vi fik mere undervisning for pengene. Vi kunne se, at vi lå i den nedre ende i forhold til andre kommuner i forhold til undervisningstid, siger han til Newspaq.

Beslutningen om at holde lærerne mere på skolen sparer også de godt 76.000 indbyggere i kommunen for mange penge hvert år.

- Det handlede også om økonomi i sidste ende. Det endte med, at vi kunne spare syv millioner kroner årligt, siger Tage Petersen.

Længere mod nord i Herning Kommune har man også haft penge i baghovedet som argument for at få mere lærertid på skolerne. Men kvaliteten i mere undervisningstid spiller også ind.

- Flere timer betyder flere penge, men vi har en en målsætning om, at flere skal have en ungdomsuddannelse, så mere undervisning giver helt sikkert mere kvalitet, siger formand for Børne- og Familieudvalget i Herning Kommune, Joan Hansen (V).

Tager man turen til landets tredjestørste kommune Odense, så er man åben om, at der er tale om en spareøvelse.

- Med den økonomi vi har skal vi hele tiden tænke over, hvordan vi får mest folkeskole for pengene. Kan vi lave aftaler, der sikrer at vi får mere lærer for pengene, så er det klart, at vi går efter det, siger medlem af Børn- og Ungdomsudvalget i Odense Kommune Tim Vermund (S).

- Vi skal hele tiden arbejde med den øvelse, at vi er i krisetider hvor vi skal spare penge, men stadig opretholde en god folkeskole og et godt arbejdsmiljø for lærerne, siger Tim Vermund.

I Odense Kommune har man fyret op mod 100 lærere alene i år.