Økologiske spisemærker

- Det er fantastisk at mærke det engagement køkkenerne har for dette projekt, siger formand for Miljøudvalget i Kolding Kommune, Birgitte Kragh.

- Glæden er stor når vi ser resultat af indsatsen. Et resultat der betyder, at de kan få det økologiske spisemærke. Jeg glæder mig til at endnu flere køkkener i Kolding Kommune opnår spisemærket, siger hun.

Engagement er nøgleordet, når ØKO ++ sammensætter et undervisningsforløb for køkkenansatte, som har fået til opgave at sørge for at "deres køkken" skal leve op til regeringens vision om 60 procent økologi i offentlige køkkener i 2020.

Et engagement som hurtigt skabes blandt deltagerne, når de oplever, at omlægningen resulterer i mere smag, bedre kvalitet og faglig stolthed.

I Kolding Kommune har politikerne tiltrådt Green Cities samarbejdet, som blandt andet har økologi som fokusområde. Da regeringen også har et mål om at økologi skal være dominerende i kommunale køkkener, er det helt naturligt for Kolding Kommune at arbejde i den retning også.

Kolding Kommune arbejder sammen med ØKO++, der er et landsdækkende samarbejde i omlægning til økologi.

 

Dagens Gossip