Der blev i december skabt 252.000 job i USA. Det er 12.000 mere end forventet, og flere økonomer tager det som et tegn på, at den amerikanske økonomi er i klar bedring.
Men hvis man tror, at det får den amerikanske centralbank til at hæve renten, tager man fejl. Det mener flere danske økonomer.
- Umiddelbart bør det stærke arbejdsmarked få den amerikanske forbundsbank, Fed, til snart at sætte renten, der har ligget tæt på 0 siden slutningen af 2008, op. Men der er en slange i paradis, siger cheføkonom i Sydbank Jakob Graven.
- Inflationen er lavere end målsætningen, og lønningerne faldt ligefrem i december. Derfor har Fed absolut ikke travlt med at få hævet renten, siger han.
Tallene i USA afslører, at timelønnen faldt i december, hvilket betyder, at den i 2014 steg med kun lige nok til at matche inflationen.
Også cheføkonom hos Nykredit Ulrik H. Bie peger på, at så længe timelønnen står i stampe, vil renten gøre det samme.
- Hvis lønvæksten også havde overrasket opad, ville vi have fremrykket Federal Reserves (Fed) første renteforhøjelse til april. Men vi holder den indtil videre i juni.
Seniorøkonom i Handelsbanken Rasmus Gudum-Sessingø tror dog, at den faldende arbejdsløshed snart får centralbanken til at hæve renten, der blev sænket som en del af krisehåndteringen under finanskrisen.
- Arbejdsløshedsraten er nu kun er 0,1 procentpoint over intervallet mellem 5,2 procent og 5,5 procent, som medlemmerne af den amerikanske centralbank ser som niveauet for den langsigtede ligevægtsledighed, siger han.
- Dermed bør arbejdsløshedsargumentet for at begynde renteforhøjelse tidligere, end Fed har skitseret hidtil, blive styrket endnu mere.
/ritzau/
