Økonomer: Lav effekt af ECB-plan på dansk boligmarked

Skrevet af admin

22/01/2015

Dagens topnyheder

De danske boligejere skal ikke ligge søvnløse over den 1140 milliarder euro store opkøbsplan fra Den Europæiske Centralbank. Det vurderer ekspert i boligøkonomi ved Syddansk Universitet, Morten Skak, og professor ved CBS Jesper Rangvid.

- Det er positivt alt sammen, men det er marginalt, siger Morten Skak

- Den største konsekvens bliver nok, at det superlave renteniveau vil holde sig i hvert fald et år - måske et godt år mere ud i fremtiden.

Da renterne allerede er meget lave, vil det ikke ændre vilkårene mærkbart for nuværende eller kommende indehavere af et boliglån.

Også Jesper Rangvid har svært ved at se en markant ændring i boligmarkedet efter ECBs plan.

- Lave renter er hjælpende for boligmarkedet, men på den anden side skal vi passe på med ikke at overdrive det her. Renterne var allerede meget, meget lave. Så det vil nok ikke få den største effekt, siger han.

/ritzau/