Økonomisk nobelpris går til fransk økonom

Skrevet af admin

13/10/2014

Mest læste i dag

Nobels mindepris i økonomi går til den franske økonom Jean Tirole fra universitetet i Toulouse.

Han får prisen for sine analyser af markedskræfter og -reguleringer, oplyser Sveriges Kungliga Vetenskapsakademien.

- Jean Tirole er en af de mest indflydelsesrige økonomer i vores tid, siger akademiet.

Økonomen vil modtage otte millioner svenske kroner sammen med prisen.

Nobels mindepris i økonomi blev stiftet af Sveriges Riksbank i 1968 og er altså ikke en af de oprindelige nobelpriser, som Alfred Nobel oprettede i 1895. Den kaldes derfor en mindepris.

Ikke desto mindre er den anset for at være en af de mest prestigefyldte priser inden for økonomisk videnskab.

/ritzau/TT