Oplev forårets største fest i München

Men rent faktisk har den sydtyske storby en mindre kendt udgave, der er et godt alternativ til den berømte Oktoberfest i München. Hotelbookingsiden Agoda.com giver her et bud på, hvad der gør denne forårsfestival et besøg værd.

Münchens Forårsfestival, der i år afholdes fra 24. april-11. maj, går nogle gange under navnet Lille Oktoberfest (Kleine Wiesn på tysk) og er et godt eksempel på den tyske vane med at fejre… ja enhver ting faktisk. Fint vejr, et par store telte, lidt musik – og så selvfølgelig masser af øl – er alt hvad der kræves.

Festivalen afholdes samme sted som den mere berømte Oktoberfest, men Forårsfestivalen er derimod en mere behagelig og mindre proppet udgave der introducerer festivalens gæster for traditionel tysk musik, mad, drikke og kultur.

Åbningsdagen for Forårsfestivalen er meget interessant, og tusindvis af personer kommer for at opleve åbningsparaden, der inkluderer Boellerschuetzen-kanonaffyringen. I løbet af festivalen fyldes teltene ved Theresienwiese i München samt de nærliggende ølhaver med masser af festglade folk.

Øllet er selvfølgelig også værd at nævne. Det serveres i literkrus, der kaldes mas (Maß), og der er mange forskellige varianter af smage – Augustiner, Paulaner, Weissbier, Pils og den berømte Frühlingswiesnbier, der brygges specielt til denne festival. Øllet er billigt, smager godt og der er rigeligt af det, men tag det roligt – de enorme ølkrus har stor effekt.

Festivalen drejer sig dog ikke kun om øltelte og –haver, men festivalens gæster har også mulighed for at opleve forskellige alkoholfrie aktiviteter. Nogle af festivalens største tilløbsstykker, der især er fremragende for børn, inkluderer blandt andet markeder, forlystelser, underholdning og musik.

De kan som regel findes overalt i byen, hvilket også gælder den traditionelle festivalbeklædning lederhosen og dirndl – der er heldigvis rigeligt med steder i byen, hvor du kan finde dem, så du rigtigt kan blive en del af forårets største fest i München.

 

Dagens Gossip