Otte-årig pige gled og fik benet i klemme under bus

Uheldet skete på Voldum-Rud Vej i Hadsten, hvor en flok skoleelever ventede på bussen ved et stoppested.

Da bussen ankom til stedet, begyndte børnene at løbe hen til bussen, men her var den otte-årige pige så uheldig at glide på grund af det glatte føre.

Bussens 67-årige mandlige chauffør havde endnu ikke nået at stoppe bussen helt, og derfor fik pigen benet i klemme under det ene hjul på bussen.

Pigen blev bragt til undersøgelse på hospitalet, men kunne senere meldes uskadt, oplyser Østjyllands Politi.

Top partnere


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip