Men mod Esbjerg var Colin Todds ellers så succesfulde mandskab reduceret til statister og blev sendt hjem til Randers med et nederlag på 4-0.
Og det klare nederlag huede bestemt ikke Randers FCs målmand David Ousted.
- Det var en pinlig indsats, og der var overhovedet ikke noget pres på boldholderen eller gejst og vilje. Det var pinligt, sagde han efter kampen til Canal 8.
Trods den tabte kamp søndag eftermiddag holder Randers FC fast i tredjepladsen i Superligaen.
Derfor skal indsatsen glemmes hurtigst muligt og fokus rettes mod holdets kommende kampe.
- Esbjerg får fuldt fortjent sejren, mens vi må gå ud og se os selv i spejlet og så komme videre til næste kamp. Det var ikke godt nok, sagde David Ousted.