Pas på med luren! Du kan dø tidligt

Det kan godt være, at en lur på sofaen giver dig energi på kort sigt. Men gør du det for ofte, øger du sandsynligheden for tidlig død.

Og slumrer du mere end en time er risikoen for at bliver ramt af luftvejssygdomme som emfysem, lungebetændelse og bronkitis to og en halv gange højere end hos dem, der kun sover om natten.

Det skriver Daily Mail.

Den nedslående nyhed stammer fra en rapport offentliggjort i American Journal of Epidemiology.

Her hævder forskere, at 'morfaren' kan forårsage betændelse i kroppen, som kan udløse forskellige lungesygdomme .

Forskere fra Cambridge University har kigget på livsstilen hos 16.000 englændere over 13 år. De fandt, at mennesker, der snupper en lur på under en time om dagen, øger risikoen for tidlig død med omkring 14 procent.

Sover man mere end en time er det 32 procent.

SE OGSÅ: ADVARSEL: Her er indbrudstyvenes seneste trick

Forskerne konkluderer også, at hyppige lure også kan være et tegn på sygdom.

Professor, Jim Horne, fra Sleep Research Centre ved Loughborough University tager dog undersøgelsen med et gran salt.

Han siger til Daily Mail, at de fleste mennesker kan slippe afsted med at snuppe en lur uden at blive en del af den kedelige statistik.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

- Faktisk viser resultaterne, at det store flertal - omkring 85 procent - af de mennesker, der sover mindre end en time, er uden større risiko, lyder hans analyse.

Jim Horne har ikke været med til at udfærdige undersøgelsen.

 

Dagens Gossip